Menu:
Litochoro
- Litochoro by og omegn har meget i sig selv at opleve. Se evt. www.litohoro.gr og www.pieria.holiday-in-greece.net.
- Markedet – Bag ved torvet er der hver mandag formiddag marked med masser af frugt og grønt, men også håndklæder, tæpper, tøj, sko, etc.
- Indkøb - Rigtige gammeldags bager findes flere steder i byen og en rigtig god findes tæt ved lejligheden med meget forskelligt nybagt brød hver dag. En rigtig slagter med lækkert kød findes også tæt på lejligheden. Der er også et ganske udmærket. Supermarked i gå afstand fra lejligheden.
- Restauranter - der findes mange, både i Litochoro og omegn – vi har erfaret, det er typisk græsk at bestille forskellige retter – og dele dem. Der findes restauranter i flere prislag, men for 200 kr. pr. kuvert kan man få en meget god middag med 3 retter og god vin.
Stranden
- Strande findes der utallige af. Eurobeach er en god strand tæt ved Litochoro med taverna, is/kaffebod, liggestole, parasoller og toiletter og vandet bliver ikke så hurtigt dybt her. Mare 66 – er en anden fin strand med ”beduin telte” og gode liggestole – også her er der bar med drikke og lette anretninger, pæne toiletter, der bliver lidt hurtigt dybt. Begge disse strande ligger når man kører ned af hovedgaden ud af Litochoro by mod vandet og tager vejen til venstre og over motorvejen helt ned til kysten og drejer til venstre et par km.
- I samme retning findes der efter sigende en rigtig lækker bar med is, drinks og kaffe og en fantastisk udsigt. Den hedder Akr Tiri – all day beach bar – og udefra ligner det simpelthen noget der er løgn, men den skulle være værd at besøge.
- Plaka/Milos strand er endnu en dejlig strand med alle faciliteter – der kører bus til/fra torvet dertil hele sommeren – i bil følger man vejen til højre ud af Litochoro by mod kysten – kør over motorvejen og drej til højre ved vandet ca. 1.3 km. Her står et stort skilt med CANDELAS RESTAURANT – her drejes til venstre – så kommer man helt automatisk til Plaka strand. Candelas Restaurant er en dejlig café / restaurant med swimmingpool og høj musik. Ofte live-music – om sommeren !!
Lejlighedens beliggenhed
- Lejligheden er beliggende øverst i et nyt hus med 9 lejligheder og med udsigt til bjergene til den ene side og ud mod havet til den anden.
- Der er 400 m til hovedgaden med restauranter og forretninger.
- 900 m til byens torv.
- 4,5 km til badestranden.
- Inden for en afstand af 500 m er der slagter med det lækreste kød, bager med bageovnen i butikken og andre små butikker, som minder os om vores barndoms provinsby.
- Også alm. supermarked 400 m fra lejligheden.
Kort over Litochoro by